RAPALA

 

Rapala i ask copy

En rigtig sjældenhed, en meget tidlig, formodentlig bark Rapala i orginalæske, foto Svensk grejsamler

 

Rapala tidsparametre

De efterfølgende parametre, er overvegne egne observationer, formodninger og estimater ud fra faktuel viden og det deraf logisk observerbare.

Konkrete pålidelige oplysninger har jeg kun fundet i begrænset udstrækning. De er indsamlet over et par årtier og flere har bidraget, blandt andet et par Rapala ansatte, tilbage i firserne og lidt i halvfemserne.

De ældste er de oprindelige hjemmelavede, noget "klodsede"eksemplarer, der har denne noget "famlende" fremtoning.Det man ved er, at Lauri Rapala deltog i Vinterkrigen mod Rusland.

På dette tidspunkt omkring 1940, skulle Lauri have fundet frem til "Løje formen" og var i gang med at producere og sælge i det små, til andre fiskere og enkelte forretninger i det lokale.

Da han så skulle i krig for fædrelandet, skulle han have lavet aftaler med et par naboer eller mentorer om at fortsætte sniteri og produktion. For at kunne holde styr på denne produktion, skulle de mærke deres snittede woblere, med initialer i skeen. Ganske som man kender fra eksempel Hardys hjulmager værksted. Det forlyder at disse tidligste snittere, brugte faciliteterne hos Lauri Rapala og at de ikke havde noget at gøre med afsætning af woblerne, som jo heller ikke var "godkendt".

I slut fyrrerne dukkede den første maskinsnedker maskine op hos Rapala og dette blev startskuddet til flere industrielle produktions præmier, som man kan se på æsken ovenfor, Palkittu (præmie / pris) 1949 og 1950.

Dette svarer dog ikke helt overens med, fakta om at det var individuelle wobler-snedkere der på underleverandør basis havde lavet dem og sat deres personligt mærke på dem. Den logiske forklaring på dette skulle så være, at der var lavet flere krigs woblere end der var salgsæsker til disse krigs woblere. Så man brugte forskellige nyere æsker, blandt andet dem med "præmierne" præget på.

Den første af de langt mere ensartede maskinskårede woblere, var den flydende 11 cm. Handelen gik nu fra, at man kun havde handlet lokalt i Finland og til at de store døre til verden omkring, åbnede sig i start halvtresserne.

Disse er blandt andet kendetegnet ved små øjne, oftest betydeligt lysere og næsten hvide, langt fremme på hovedet samt en tyndere og mere rustik lakering hvor man tydeligt kan se virens placering. Dette forsvandt ligeledes med den tiltagende produktions teknologi.

De næste størrelser var 9cm. og 13cm. disse måtte dog vendte til frem omkring 1950erne.

Herefter blev udbuddet gradvist forøget, stille og roligt, med andre modeller og nu også med synkende woblere (Upova), flydende (kelluva).

 

De mere synlige ændringer må være, fra de tidligste håndlavede og til omkring halvtreds. Her trådte de ind i en mere homogen tidsalder, givetvis takket være en begyndende maskinfremstilling. Dette falder også i en logisk forlægelse af præmieringerne, se æsken ovenfor, 1949 og 1950.

 

Øjnene: Jo mindre og jo længere fremme mod frontøjet, des ældre.

 

3-gl-kroppe

 

Her ses tydeligt hvor langt fremme og hvor små øjnene er, endvidere den "fladere" kropsform.

 

Skeen: Op til engang i starten af 1970érne står der på langt de fleste, "original rapala" med sort i selve skeen. Bortset fra de oprindelige håndlavede som kan findes med initialer i skeen, alt efter hvilken lokal "underleverandør" der havde snittet den.

 

rap-hoved

 

Nærbillede af skeen på denne tidlige Rapala wobler, foto af Svensk grejsamler

 

 

 

Skeer med et sammenflettet L og R, blev efter hvad jeg er blevet fortalt produceret til en Svensk grossist, måske Pebeco.

 

LR-logo

 

Her ses en af de meget få ske varianter, der findes på "Original Rapala"

 

Lak: I forhold til den lak vi kender er halvtredser lakken tyndere og dårligere dækkende.

Folien: Hvis man støder på andet end de typiske sølv og guld folier / farver, er der typisk tale om tidlige woblere. Stadigt under forudsætning af at der står "original rapala" med sort skrift i skeen.

 

skak-og-kobber

 

Her "skakbrædt" mønstret, som må forbindes med det Amerikanske marked, qua billederne fra "Marilyn Monroe" nummeret af "LIFE" magasin, fra 1962. Her ses også den sjældnere kobber folie, fra samme periode.

 

Finish: Vi kender alle den almindelige finish, perfekt drejede, ensartet dekoreret og pæn tyk transparent lak. Typisk for en række af de tidlige er at at man eksempelvis kan ane viren igennem ryg dekorationen.

 

stj-folie

 

Her ses den sjældne "Stjernefolie", på en af de tidligste maskinfremstillede "Original Rapala"

 

Kropsform: Nogle af de ældre originale er kendetegnede ved at formen på kroppen er "fladere". Nærmest som en alm. org. var blevet trykket lidt fladere, lidt højere og lidt tyndere. Hvis man finder billeder af de oprindelige håndsnittede, så er det lidt sjovt at skeens placeringer på disse. Disse vil udfra almindelige betragtninger omkring skeens afstand til frontøjet, have en langt mere slingrende gang med langt færre sidevers bevægelser end de senere.

 

Æsker: De alm. Grønne æsker med plastiklåg, stammer fra overgangen til "de nye rapaler" ca. 1970. Lidt ældre er samme type æsker, med det ældre rapala-fiske logo. Der er en klar tendens til at jo mere finsk der står på æsken jo ældre er de.

De ældste æsker skulle være "rene" papæsker med finsk tekst. "Rapala-Uistin" og måske "Palkittu" (præmie) og hvide eller brunlige farver. Disse må stamme fra slutningen af fyrrerne og fremefter.

 

Eksport æskerne er typisk til det amerikanske marked, her gælder samme tendens, med mindre og mindre Finsk tekst.

 

Rapala m barkkropp 1950

 

Rapala fra 1950´erne med barkkrop - foto af Svensk ejer og grejsamler